Hei, du må oppdatere nettleseren din for å kunne besøke oss.
Fødsel og barsel
Fødselen er slutten på mange måneder med venting, lengsel og spenning. Endelig skal dere få møte barnet. Fødselen krever stor innsats fra både mor og barn, og er fysisk og psykisk krevende for begge. Kvinnekroppen er imidlertid skapt for å gjennomføre en fødsel, så de aller fleste fødslene foregår helt normalt.
Samspill og samarbeid mellom deg, barnet og fødselshjelperen er avgjørende for at fødselen skal gå normalt, og for at du skal sitte igjen med en positiv opplevelse.
Det er ikke mulig å vite på forhånd hvordan fødselen vil oppleves, noe som kan gjøre tiden fram mot fødselen både spennende og litt skremmende for enkelte. Ikke alle opplever fødselen slik de hadde ventet. Noen kan få en dårligere opplevelse enn forventet mens andre opplever det motsatte.
Snakk om fødselen med jordmor eller lege der du går til svangerskapskontroll. De vil gi deg informasjon og kan svare på de spørsmålene og tankene du har om fødselen.
Henvisning og vurdering
Du trenger ikke henvisning for å ta kontakt med sykehuset/fødeklinikken hvor du skal føde.
Når du mener at fødselen er i gang, ringer du fødeavdelingen. Du får snakke med jordmor som gir deg råd og veiledning. Det er viktig for avdelingen å vite at du kommer, sånn at de kan planlegge og forberede mottakelsen.
Guorahallan/čielggadeapmi
Don sáhtát ráhkkanit riegádahttimii ja dakko bokte váikkuhit ahte riegádahttin šaddá buorre vásáhussan. Hága dieđuid ja máhtu dasa mii dáhpáhuvvá riegádahttima vuolde: mii dáhpáhuvvá rupmašiin ja mii dáhpáhuvvá ogiin/mánáin?
Mii rávvet du válljet makkár dieđuid don deattuhat. Eai leat buot dieđut leat riekta ja buorit mat leat olámuttus. Dárkkis fástadoaktáriin dahje sealgeetniin/jorttamorain sihkkarastin dihte ahte dieđut maid leat oaidnán dahje lohkan leat rievttes dieđut.
Riegádahttin lea gáibideaddji doaibma. Don nagodat buorebut riegádahttima go leat buori veajuid alde. Jus it leat lihkadan ja lášmmohallan ovdal go šaddet áhpeheapme, de berret álgit jámma vázzášit ja lášmmohallat nu ahte boađat vuoimmi ala ja rumaš šaddá gievrrat dassážii go riegádahttin lahkona. Ii leat goassege beare maŋŋit álgit, mađi jođáneappot álggát – dađi buoret.
Oza gosa galgat riŋget go riegádahttin álgá.
Lea go mihkkege maid bargit fertejit diehtit du birra vuoi sáhttet addit doarjaga ja veahki riegádahttima vuolde ja dan vuosttaš áiggi maŋŋel riegádahttima, de lea deaŧalaš ahte don leat muitalan dan. Muitte ahte dearvvašvuođabargiin lea jávohisvuođageatnegasvuohta.
Jus dus leat erenoamáš jurdagat iežat riegádahttima birra, du sávaldagat dahje dárbbut, sáhtát čállit daid ja váldit mielde buohccevissui go galggat riegádahttit.
Dat lea deaŧalaš atnit jurdagis ahte riegádahttin sáhttá šaddat eará ládje go ledjet doivon. Buot riegádahttimat leat iešguđetláganat, leaččat dal riegádahttimin vuosttaš geardde dahje leat ovdal riegádahtten.
Mearkkat mat muitalit ahte riegádahttin lea álgán
Eanaš riegádahttimat álget fáhkka gaskal 37. ja 42. Vahkus. Dábálaččat álgá riegádahttin go mánágoahti geassá čoahkkái ja ávttát álget. Sáhttet maid eará mearkkat ahte riegádahttin lea boađe boađi.
Riegádahttinávttat leat go mánágoahti geassá čoahkkái mii lea hui bávččas ja bohtet dávjjibut go 10. minuhta ja bistet 45-60 sekundda
Ávttat leat álggos oanehaččat ja bohtet dábálaččat moatti minuhtaid gaskkaid, ja boahtigohtet dávjjibut, bistet guhkit ja leat garraseappot. Eatnasat dovdet bákčasiid čoavjji vuolit oasis ja/dahje vuollin sealggabealde.
Váldde oktavuođa buohcceviesuin go don oaivvildat ahte ávttat leat fásta dahje bohtet juohke 5.-6. minuhta.
Huma/hála doaktáriin/sealgeetniin/jorttamorain áhpehisvuođabearráigeahčuin gii, gos já movt don galggat váldit oktavuođa go riegádahttin álgá. Don galggat álot čuojahit riegádahttinossodahkii ja dieđihit ahte riegádahttin lea álgán.
Foto: Haukeland universitetssjukehus
Máŋgga buohcceviesuin lea sierra sisačálihantelefovdna riegádahttiide maid sealgeadni/jorttamora vástida. Doppe oaččut rávvagiid, ja sii duinna ovttas plánejit mii viidáseappot galgá dáhpáhuvvat. Bija merkii ahte diet telefovdna lea dušše fáhkka váttuide. Don it sáhte dán bálvalusa geavahit/atnit dábálaš ráđđejupmái mii guoská áhpehisvuhtii dahje riegádahttimii. Dábálaš ráđđejupmái sáhtát váldit oktavuođa sealgeetniin/jorttamorain, fástadoaktáriin dahje doavttervávttain.
Go riegádahttin lahkona de šaddá unnit sadji mánágoađis, ja máná lihkadeapmi ja čiekčan dovdo eará ládje go ovdal. Muhto mánná lihkada ovttat ládje dušše ii dan oanehis áiggi go oađđá, nu ahte galggat dovdat lihkadeame beaivvi miehtá. Dat lea deaŧalaš ahte bijat merkii du máná lihkadeami.
Leat go eahpádusas ahte mánás lea buorre dilli go it dovdda dan dábálaš lihkadeami ja čiekčama, berret váldit oktavuođa fástadoaktáriin dahje sealgeetniin/jorttamorain.
Jus čuožžila dilli gos don šattat erenoamáš balus/ráfeheapme, ja itge oaččo oktavuođa fástadoaktáriin dahje sealgeetniin/jorttamorain, váldde oktavuođa riegádahttinossodagain. Beroškeahttá lea go idja, vahkkoloahppa dahje basit.
Jus dus lea leamaš oktavuohta doaktáriin, sealgeetniin/jorttamorain dahje riegádahttinossodagain ja du dilli rievdá – fertet fas váldit oktavuođa singuin.
Govvenáhparahtá/videoáhparahtá. Don mearridat galgá go govvejuvvot/filbmejuvvot- ja mii galgá govvejuvvot/filbmejuvvot riegádahttima vuolde. Diet berre leat jurddašuvvon ja hubmon/háleštuvvon suinna gii galgá mielde riegádahttimis.
Sávaldatreive. Riegádahttima vuolde lea deaŧalaš buorre gulahallan gaskal du, mielčuovvu ja riegádahttinvehkiiguin. Vuoi galggat oažžut buoremus veahki lea deaŧalaš ahte sii geat galget veahkehit du riegádahttima vuolde dihtet du sávaldagaid, jurdagiid ja gažaldagaid. Muhttimiidda sáhte ávkin čállit daid ovdal go bohtet riegádahttin ossodahkii.
Go boađat ossodahkii, de lea sivva manin don boađat mii mearrida makkár iskosiid, čuovvoleami ja divššu don oaččut. Iskkus šaddá dego viiddiduvvon áhpehisvuođabearráigeahčču, ja mii iskkat:
Du čoavjji gávnnahan dihte máná saji, man stuoris mánná lea – ja dárkkistit ávttaid.
Ogijiena
Váhpečázi (iskat lea go čáhci vuolgán)
Cinneiskosa guldalan dihte man vulos mánná lea ollen, ja leatgo ávttat rahpan mánnágoađečoddaga/ mánágoahtenjálmmi
Riegádahttin juhkko golmma oassái; rahpasanáigi, vuojehanáigi ja vuosaidáigi. Rahpasanáigi lea dat guhkimus áigi. Vuojehanáigi bistá sullii diibmobealis ovtta diibmui, ja vuosaidáigi bistá moatti minuhtas sullii ovtta diibmui.
Dat leat máŋga fáktora main lea mearkkašupmi man guhka riegádahttin bistá:
Leat go ovdal riegádahtten vuoi it. Dat vuosttaš riegádahttin váldá dábálaččat guhkimus áiggi.
Vuolgá das man dávjá ja man beaktilat ávttat leat man bures riegádahttin bargu manná. Jámma ja beaktilis ávttat mearridit riegádeami ovdáneami; mánná deaddiluvvo vulos ja čoarvedáktegaskka ja mánágoahtečotta rahpasa.
Dat vuosttaš oassi rahpasanáiggis, lateantadásis, lea dat guhkimus dássi riegádahttimis. Dat oassi álgá dan rájes go ávttat bohtet jámma oanehet go 10 minuhta gaskkain. Ávttaid gaská leat álggos dábálaččat guhkki. Dađistaga lassánit bákčasat ávttain ja bohtet oanehit gaskkain. Go mánágoahtenjálbmi lea lea rahpasan 4-5 centimehterii manná riegádahttin dan aktiiva dássái. Ávttat šaddet garraseappot ja mánágoahtenjálbmi rahpasa jođáneappot.
Sealgeeadni/jorttamora iská du čoavjjis ávttaid dárkkistan dihte riegádahttima ovdáneami. Sealgeeadni/jorttamora maid iská man ollu mánágoahtenjálbmi lea rahpasan, ja movt mánná lea riegádahttingeainnus vuolledábiid iskosiin. Dat lea dábálaš váldit máŋgii diekkár iskosiid riegádahttima vuolde. Don oaččut maid dieđu movt riegádahttin bargu ovdána.
Riegádahttima rahpasanáiggis lea deaŧalaš ahte don vurrolagaid lihkadat ja vuoiŋŋastat. Lihkadeapmi veahkeha máná jorrat ja lihkadit čoarvedávttit čađa. Eatnasat vásihit ahte ávttat eai leat bákčasat go lihkada dan ektui go dalle go veallá seaŋggas. Sealgeeadni/jorttamora veahkeha du gávdnat movt vuohkkasit vuoiŋŋastat ja lihkadat.
Geahča video gos leat iešguđet lágáš sajádagat vuoiŋŋasteamis ja lihkadeamis:
Riegádahttinbargu gáibida olu vuoimmi. Don berret borrat ja juhkat veaháš. Don oaččut fállot borramuša ja juhkamuša.
Juohke ávtta doaibma lea dál deaddit/rahčat máná olggos. Ávtta fápmu ja du iežat deaddin/rahčan adno dál deaddit/rahčat máná vulos cinnái ja olggos. Don fertet gávdnat vuogas riegádahttinsajádaga vuoi nagodat deaddit/rahčat go ávttat bohtet, ja vuoiŋŋastit ávttaid gaska. Lea vuogas veaháš lonohallat sajádagaid dán oasis riegádahttimis. Dat sáhttá veahkehit máná jorrat vuoi beassá vulos čoarvedávttiid gaská. Sealgeeadni/jorttamora veahkeha gávdnat dutnje sajádagaid mat dutnje leat buorit ja mat heivejit riegádahttin ovdánahttimii.
Sealgeeadni/jorttamora muitala movt galggat rahčat/deaddit go máná oaivi boahtá olggos. Doai sealgeetniin/jorttamorain fertebeahtti ovttas bargat vuoi riegádahttin mánnái lea nu geahpas go vejolaš ja vuoi dutnje šaddet nu unnán árppat go vejolaš. Sealgeeadni/jorttamora duvdá/doallá cahcaoačči gaskal cinni ja bahtaráiggi (perineum) go máná oaivi ja rumaš riegádeaba.
Videos čájehit mii iešguđetlágáš riegádahttin sajádagaid, dasa lassin vel čilget manin dat sáhttet leat buorit:
Sealgeeadni/jorttamora bagada du movt berret deaddit/rahčat go máná oaivi riegáda. Doai sealgeetniin/jorttamorain fertebeahtti dalle ovttas bargat nu ahte ieš dat riegádahttin mánnái lea nu geahpas go vejolaš ja eastadit dutnje šaddamis árppaid.
Riegádahttin bákčasat
Riegádahttin bákčasat bohtet das go mánágoahti mii lea stuora deahkki, geassáda čoahkkái. Dat daguha deattu dehkiide, suonaide ja nearvvaide. Bákčasat rievddadit fámus, man guhka bistet ja sajádaga rupmašis riegádahttima vuolde. Álggus lea moadde minuhta ávttaid gaska, muhto loahpa geahčen bohtet dávjjit ja leat bákčaseappot. Dábálaččat lea gaska bákčasiid haga, de sáhtát bosihit ja ráhkkanit nuppi áktii.
Go mánná manná riegádahttin geainnu čađa, de deaddásit “vev`at” ja nearvvat. Loahpageahčen riegádahttima máná deaddu dagaha deattu cinnis bahtačoali guvlui mii dagaha ahte dovddat garra dárbbu rahčat.
Riegádahttinbákčasat vásihuvvot iešguđet ládje nissonolbmos nissonolbmui. Juohke nissonolmmoš boahtá riegádeapmái iežas guottuiguin, ovddit vásáhusaiguin, ja kultuvrra duogážiin – mii sáhttá váikkuhit movt riegádahttin ja riegádahttin bákčasat vásihuvvot.
Fálaldat bávččasláivudeapmái sáhttá rievddadit, ja eai buot riegádahttinossodagat sáhte fállat buotlágan bávččasláivudemiid. Dás vulobealde gávnnat dieđuid iešguđetlágan bávččasláivudan fálaldagaid. Jeara sealgeeatnis/jorttamoras dahje doaktáris go leat áhpehisvuođadárkkisteamis makkár fálaldagat leat dan ossodagas gosa don galggat.
Rupmašis lea iežas dálkkodan vuohki. Go dus lea bávččas álgá rumaš ieš ráhkadit iešguđetlágan bávččasláivuthan ávdnasiid mat sulastit morfiinna, daid gohčodit endorfiidnan. Dađistaga go ávttat šaddat bákčaseappot ja dávjjit bohtet, de maid lassánit rupmašis endorfiinnat. Lassin endorfiinna láivudemiin sáhttet vel eará dálkkaskeahtes láivudeamit buorren ávkin.
Go olmmoš dovdá bákčasiid ja unohisvuođa de leat máŋggas geat iešalddis čavgejit dehkiid ja dollejit vuoiŋŋahaga. Muhto go čavgá dehkiid ja rahča vuoinnat, de dat bákčasat vearránit. Nuppiin sániin de lea rievttes vuoigŋan ja deahkkeložžen deaŧalaš riegádahttima vuolde.
Jus dus leat deahkit/rumaš hui čavga ja vuoiŋŋat oanehaččat/coahkásit, sáhttá de sealgeeadni/jorttamora du veahkehit movt galggat vuoigŋat ja ložžet dehkiid. Dan lea álkit máhttit jus leat hárjehallan ovdagihtii. Lea ovdamunni jus loahpageahčen áhpehisvuođadili hárjehalat. Sealgeeadni/jorttamora sáhttá addit rávvagiid ja bagadallama áhpehisvuođadárkkistemiin. Máŋgga riegádahttinráhkkánan kurssain bidjet stuora deattu vuoigŋamii ja deahkkeložžemii riegádahttimis.
Riegádahttima vuolde lea deaŧalaš ahte lea dásset gaskal lihkadeami ja vuoiŋŋasteami. Seaŋggas veallát lihkatkeahttá ii leat buorre riegádahttimii iige bávččas dovdui. Jus ii leat makkárge sivva ahte it sáhte lihkadit ja čuožžut, de lea buoremus ahte lihkadat ja muhtomin čuoččut ja vuoiŋŋastat seaŋggas dahje stuolus.
Video čájeha makkár lihkastagat veahkehit máná vulos čoarvedávttiid čađa, ja sáhttá maid veahkehit du vuostáváldit ávttaid, vuoigŋat ja gávdnat vuogas sajádaga deahkkeložžemii ja vuoiŋŋasteapmái:
Bávččasláivudeapmái lea máŋgasiidda buorre go ruvve dakko gokko bávččasta. Das lea ávkin sihke láivudeapmái ja sollemii. Bákčasat bissehuvvojit ja sollejuvvot go guoská ja ruvve, itge dovdda nu bures bákčasiid. Ruvven sáhttá dahkkot máŋgga ládje – litna guoskkaheapmái, čiekŋalis ruvvemii ovttat ládje deaddimii. Dat lea deaŧalaš muitalit makkár ruvvema háliidat.
Muhtin nissonolbmuid mielas láivuda bákčasiid go bidja liegga bohttala dahje galbma livskkuid dakko gokko bávččasta, ja riššun dahje lávggodeapmi vuoiŋŋastahtte ja láivuda bákčasiid. Dat liegga čáhci ja go govdodat čázis, addá máŋgga nissonolbmui dan bávččasláivudeami maid dárbbašit.
Ráinnas čázi bidjat náložiin liiki vuollái lea beaktil čielgabákčasiid vuostá. “Paplene” ei leat várálaččat ja sáhttá bidjat máŋgii riegádahttima vuolde. Sealgeeadni/jorttamora bidjá ráinnas čázi liiki vuollái juste dakko gokko dovddat bákčasa. Dakko gokko “paplene” biddjojit dakko spiiddegoahtá ja bávččastišgoahtá ja dat bistá sullii 20 sekundda. Maŋŋel vásihit eatnašat ahte bávččas sakka váidu. Diet dálkun lea nissonolbmos nissonolbmui, ja sáhttá bistit oanehaš dahje máŋga diimmu.
Dálkkaslaš bávččasláivudeapmi ja makkár láivudan vuogi vállje, galgá álot dahkkot dan bokte movt lea dilli riegádahttijeaddjis ja mánás, ja man guhkas lea riegádahttin ollen ja makkár vuohki lea olámuttos.
Guvllolaš jámiheapmi (epidural- eller fødespinalbedøvelse) adno sullii ovtta golmma oasis riegádahttimiin Norggas, ja dat fállo eanaš riegádahttinsajiin. Lea álot anestesiijadoavttir gii bidjá epidurala jámiheami gii maid jearrá leat go dávddat dahje allergiijat mat sáhttet váikkuhit ahte it sáhte oažžut epidurala jámiheami.
Lea go dus siejahas/infekšuvdna dakko gokko čielgejámiheapmi galgá biddjot de it berre oažžut dan.
Tatoveriŋggat eai leat dábálaččat hehttehussan, muhto liiki ferte dearvvaš ja tatoveriŋga nu boaris ahte lea savvon dakko gokko jámiheapmi galgá biddjot. Mii geahččalit čugget dakko gokko ii leat tatoveriŋga, vejolaččat sáhttá jámihit dušše dakko gokko sárgesta dan tatoverejuvvon liikái. Jus lea eahpádus de anestesiijadoavttir árvvoštallá ja váldá mearrádusa juohke sierra dáhpáhusas/dilálašvuođas.
Anát go varranjárbudandálkasiid dahje lea go dus leamaš vardinváttisvuođat, sáhttá daguhit ahte it oaččo epidurala.
Buoremus lea go ávttat leat juo stáđđásat ovdal epidurala addo; dat mearkkaša ahte ávttat bohtet jámma, šaddet garraseappot ja intensiiva ja ahte mánágoahtečotta lea álgán rahpasit. Sealgeeadni/jorttamora iskka man guhkas riegádahttin lea boahtán ovdal go mearrádus váldo ahte galgá go epidurala addot vuoi galgá go eará bávččasláivvuhandikšu addot ovdal epidurala addo. Riegádahttima vuolde lea deaŧalaš ahte don dovddat ávttaid ja goas galggat rahčat/deaddit máná olggos. Danin ii galgga Epidurala váldit bákčasiid áibbas eret, muhto láivudit vuoi eai leat nu garra bákčasat.
Go epidurala biddjo lea deaŧalaš ahte doai anestesiijadoaktáriin bargabeahtti ovttas. Doavttir addá dađistaga dutnje dieđuid movt galggat veallát ja čohkkát, ja dat lea deaŧalaš ahte čuovut bagadusaid ja nagodat leat jaska go kateter galgá sadjái.
Epidurala lea sihkkaris bávččasláivudeapmi riegádahttima vuolde, ja dat lea hárve mii dainna oaidnit duođalaš váttuid. Liigeváikkuhusat mat sáhttet čuožžilit leat:
Don it soite dovdat go cissaheahti lea, de váttis dovdat goas hivssegii dárbbašat.
Ávttat sáhttet unnut dahje gaskaboddosaččat jávkat. Jus nu šaddá de oaččut dálkasa mii oččoda ávttat ruovttoluotta veneflona čađa mii dus lea gieđas.
Muhttimat ožžot saŋážiid, muhto hárve lea giksin.
Oaivebávččas sáhttá maŋŋel riegádahttima.
Varradeaddu niedjá (lea hui hárve epeduralain riegádahttin oktavuođas). Varradeaddu bearráigehččo ja biddjo doaibma johtui jus varradeaddu niedjá.
Loahpageahčen riegádahttima go mánná lea nu vuollin riegádahttingeainnus ahte deaddá riegádahttingeainnu ja maŋŋečoali ja dasa lassin vel garra rahčandárbu, sáhttá pudendalblokada addit buori bávččasláivudeami.
Muhtin ossodagat fállet lustagássa. Dat gássa mas ii leat máhku iige hádja mii bisseha bákčasiid, váibasiid addá ja gárihuhtte. Don vuoiŋŋat gássa hámi/máska čađa mii biddjo njálmmi ja njuni ala. Gássas lea dušše ávki go lea alde, ja doaibma hedjona jođánit go váldo eret ja go vuoiŋŋat fas dábálaččat.
Mánná lea riegádan, muhto riegádahttin ii leat vel jur áibbas nohkan. Vuossa ja váhpi galgá maid riegádit. Dábálaččat dáhpáhuvvá dat dakka maŋŋelaš dahje diimmu sisa. Vuossa ja váhpi beassá mánágoađis ja gahččá mánnáoažžungeidnui. Go vuossa gahččá dovdat don veaháš ávtta ja veháš boahtá varra. Go vuossa lea beassan mánágoađis ražat don dan olggos seamma ládje go dalle go riegádahttet máná. Dat sáhttá leat unohas muhto ii leat bávččas.
Dakko gokko vuossa lei gitta šaddá veaháš hávvi ja don oaččut mánodávdda sullasaš vardima. Maŋŋel riegádahttima iskka sealgeeadni/jorttamora leat go árppat šaddan riegádahttingeidnui. Jus leat árppat maid ferte goarrut oaččut don jámiheame dakko gokko galgá goarrut. Árpu mii geavahuvvo/adno goarrumii beassá iešalddis ja dat ii galgga eret váldot.
Foto: Colourbox
Dalán go mánná lea riegádan, oaččut don máná iežat lusa. Maŋŋel riegádahttima ohcagoahtá dalán mánná čičči. Lea deaŧalaš ahte don, máná áhčči/mielčuovvut ja mánná oažžubehtet ráfis ovttastallat. De dárbbašehpet bosihit maŋŋel dan riegádahttima ja dan stuora dáhpáhusa. Mánná dárbbaša ráfi gávnnat čičči ja su vuosttaš borramuša, ja dárbbaša buot din ávvira/beroštumi. Dat lea deaŧalaš áigi mii ii galggašii muosehuvvot. Eai galgga dárbbuhis doaimmat, riedja ja muosehuhtten dáhpáhuvvat, dat guoská telefovnna geavaheapmái, guossit ja dárbbuhis doaimmat riegádahttinlanjas.
Maŋŋel riegádahttima
Man guhka don leat seaŋganisuossodagas maŋŋel riegádahttima vuolgá olbmos olbmui, ja heivehuvvo juohke olbmo dárbbu mielde. Jus dus lei keaisárčuohpahus leat don seaŋganisuossodagas 3-4 beaivvi.
Vai riegádahttináigi šaddá buorre áigi dutnje gii leat riegádahttán ja bearrašii, de lea dehálaš ahte easka mánná oažžun nisu, atná buori várrugasvuođa alddis. Dat ahte láhčit dilálašvuođaid ja addit aiddo šaddan eadnái áiggi ja vejolašvuođa iežas fuolahit, vuoiŋŋastit, muosáhit ja ložžet beaivválaš bargguid lea buorre sajušteapmi bearrašii.
Buorit rávvagat easka mánná oažžun nissoniidda
Vai riegádahttináigi šaddá buorre áigi dutnje gii leat riegádahttán ja bearrašii, de lea dehálaš ahte easka mánná oažžun nisu, atná buori várrugasvuođa alddis. Dat ahte láhčit dilálašvuođaid ja addit aiddo šaddan eadnái áiggi ja vejolašvuođa iežas fuolahit, vuoiŋŋastit, muosáhit ja ložžet beaivválaš bargguid lea buorre sajušteapmi bearrašii.
Seaŋganisuáigi lea oahpásmuvvan áigi, ja dat njuoratmánná ii oba birgege fuolaheami/ovddasmorraša haga. Mánná gulahallá váhnemiiguin jienaid, movt ámadadju lea (moddjá, bahámielas, čierru, jnv), čierruma ja lihkastagaid bokte.
Go galgá dovddiidit buot dieid mearkkaiguin maid mánná áigu, fertebeahtti ollu ovttastallat mánáin ja máná doallat hui lahka iežaideatte. Go mánná lea liikevuostá boradettiin nanne dat čanasteami máná ja váhnema gaska. Dat guoská maid jus njammáhat doahtuin jus it sahte itge hálit njamahit čičči.
Jaskatvuohta váhnemiin, lagasvuohta mánnái ja áicilvuohta máná áigumušaide go guoská njamaheapmái ja ovttasdoibmii. Geavat/ane guoddinreaiddu dahje stuora liinni.
Gažaldagat main aiddo šaddan váhnemat beroštit gusket máná bibmui ja njamaheapmái. Muhto lea maid deaŧalaš gozihit ahte ieš boradat ja jugat doarvái.
Oažžut johtui ja doalahit mielkebuvttadusa lea du rupmašii dárbu oažžut biepmu ja juhkamuša. Don it dárbbaš liige borramuša, muhto várut ahte borat jeavddalaččat ja ahte dat maid borat lea dearvvašlaš borramuš ja doarvái jugat.
Máŋga seaŋganissona ožžot iešguđetlágan borramušrávvagiid maŋŋel riegádahttima. Muhttimat vásihit ahte mánás muosehuvvo čoavji muhttinlágaš borramušain, ja muhttimat sáhttet borrat vaikko makkár borramušaid ja mánná ii muosehuvvo dan geažil. Doai mánáin fertebeahtti ieža gávnnahit maid borrabeahtti. Leage dihtomielalaš maid borat ja jugat. Jus mánás šaddá čoavji unohas muhtin borramušaiguin, sáhtát garvit dahje unnidit dan borrat.
Leatgo dus dahje du bearrašis allergiijat borramušaid vuostá, dávddat mat gusket borrandábiide dahje čoavjái /čolliide, huma sealgeetniin/jorttamorain, dearvvašvuođabuohccedivššáriin dahje doaktáriin ovdal riegádahttima dahje seaŋganisuáiggis. Dalle oaččut don rávvagiid mat leat heivehuvvon dutnje ja du mánnái.
Máŋga aiddo šaddan eatni vuorastuvvet njamahemiin. Helsenorge.no:ges oainnat movt njamaheami álggahat, ja muhtin rávvagiid njamaheami birra mat sáhttet leat ávkkálaččat dan álgo áiggi go mánná lea riegádan.
Jeara maid sealgeeatnis/jorttamoras movt berret dikšut hávi ovdal vuolggat ruoktot. Don oaččut bagadallama ja rávvagiid mat juste dutnje ja du dillái leat heivehuvvon. Sáhttá leat vuogas ahte ieš geahčat sákkaldagaid sealgeetniin/jorttamorain fárrolaga, ovdal go vuolggát buohcceviesus. de oainnát ieš makkár hávvi lea, ja sáhtát ieš čuovvut mielde savvo go hávvi dahje rievdá go.
Seaŋganisuáigi lea áigi mas leat ollu rievdadusat – sihke rumašlaččat ja eallindilli. Váhnemat ja mánná galget oahpásmuvvat guottetguoibmásat, lea ollu oahppat ja olu máid galgá mearridit. Don sáhtát váibat, ja lea dábálaš leat hui hearki. Gatnjalat golggiidit dávjá ja ii galgga ollu ovdal suhtihat ja šattat healli. Dat leat áibbas dábálaš miellamolsumat, muhto sáhttá leat beallelažžii eahpedábálaš. Lea deaŧalaš ahte beallelaš ádde/ipmirda ahte don leat hearkkes dilis, ja oaččut ovddasmorraša, doarjaga ja veahki. Muhttimiidda lea ávkin muitalit muhtin lagas olbmuin movt du dilli lea.
Sáhttá leat maid ahte dat stuora illudovdu ja eadneráhkesvuohta maid ledjet vuordan ii vel dovdo. Máŋgasiidda váldá veaháš áiggi ovdal dat stuora illu boahtá go mánná lea riegádan. Dat lea áibbas lunddolaš.
Jus don leat healli, hejos mielas ja leat ollu heajos jurdagat, berret don dan birra hupmat doaktáriin, sealgeetniin/jorttamorain, dearvvašvuođabuohccedivššáriin. Deprešuvdna maŋŋel áhpehisvuođadili ja riegádahttima sáhttá šaddat, ja máŋgasat dárbbašit veahki hálddašit dan.
Leat maid muhtin nissonolbmot mat ožžot psykosa maŋŋel riegádahttima. Don sáhtát massit duohtavuođaipmárdusa ja álggat garrasit muosehuvvat ja moivet. Dat lea duođalaš dilli ja alcces nissonolbmui lea váttis bidjat sániid dasa. Oapmahažžat fertejit dakkaviđe ohcat doaktárveahki.
Loahpageahčen seaŋganisuáiggi, gávcci vahku sisa maŋŋel riegádahttima, ávžžuhuvvut don mannat kontrollii. Dat kontrolla lea eaktodáhtolaš, ja don ieš fertet diŋgot doavtterdiimmu juogo iežat doaktáris dahje sealgeeatnis/jorttamoras.
Bearráigeahčus maŋŋel áigu doavttir dahje sealgeeadni/jorttamora gullat leat go dus earenoamáš givssit dahje gažaldagat maŋŋel riegádahttima ja seaŋganisoáiggi. Dat iskojuvvo ahte vuossa lea ruovttoluotta dan dilis go lei ovdal áhpeheami, ahte ráinnodeapmi lea dábálaš, mot dat manná njamahemiin ja mot dus lea dilli.
Ovttastallan beallelaččain ja mánávuolggahaneastadeapmi lea lunddolaš fáddá dán ráđđádallamis, ja don sáhtát hupmat doaktáriin dahje sealgeetniin/jorttamorain ahte háliidat álgit mánnávuolggahaneastadeami dálkasiiguin/ávdnasiiguin.
Lea dábálaš ahte hállu anašit ii leat nu stuoris maŋŋel riegádahttima. Dat guoská goappašat váhnemiidda. Vuordi dassážii leahppi gergosat ja himut badjánit. Muitte ahte sáhtát šaddat áhpeheapme vaikko njamahat, nu ahte geavat mánávuolggahaneasttahan dálkasiid/ávdnasiid jus it hálit fas šaddat áhpeheapmin.
Go don vuolggat ruoktot ossodagas, de sáddejuvvo diehtu du guovllu dearvvašvuođastašuvdnii ahte don leat ožžon máná. Dearvvašvuođabuohccedivššár váldá duinna oanehisáiggegeahččin oktavuođa (dábálaččat vahkku sisa) viidáset čuovvoleami ja máná bearráigeahču dihte.
Dearvvašvuođastašuvnna dearvvašvuođabuohccedivššár čuovvu máná čađat su mánnávuođaagi. Doai oažžubeahtti fálaldaga vaksineret máná ja čuvvot mielde máná ovdáneami. Dearvvašvuođabuohccedivššár sáhttá maid leat veahkkin ja doarjjan váhnemiidda.
Dat lea dábálaš ahte dearvvašvuođabuohccedivššár boahtá ruoktot du lusa váldit dan vuosttaš njuoratmánábearráigeahču. Dan šiehttabeahtti go dearvvašvuođabuohccedivššár dahje sealgeeadni/jorttamora váldá oktavuođa duinna.
Jus eai leat duinna váldán oktavuođa vahku sisa dan rájes go ruoktot bohtet buohcceviesus, riŋget don ieš dearvvašvuođastašuvdnii ja šiehtat áiggi viidáset čuovvoleapmái.
Foto: Haukeland universitetssjukehus
Njuoratmáná dikšun ja lávgun
Basa máná loika čáziin mii lea sullii 37 gráda. Don sáhtát bassat litna livskkuin dahje dušše gieđaiguin. Ii leat dárbu lávgut máná juohke beaivvi, buorre lea maid dušše bures bassat goruda beaivválaččat. Nieidamáná vulobeale galggat bassat álggos ovddabealde dasto máŋgosgovlui. Basa cinnebaksamiid siskkobealde dušše dalle go leat baika naga. Bártnemánáin ii leat dárbu ovdaasi gaikut ruovttoluotta ráinnasin doalahan dihte.
Latnja galgá muttágis liekkas amas mánná ii galbmo go boahtá čázis bajás.
Oca buot maid dárbbašat sadjosii: biktasiid, lihpariid,sihkaldagaid jnv.
Ále goassege guođe máná okto dikšunbeavddi ala. Jus maidege leat vajálduhtten, váldde máná mielde go vieččat. Sáhtát maid máná bidjat sihkaldaga ala láhttái.
Basa eret earána ovdal álggát lávggodit.
Basa vuos álggos iežat gieđaid. Várut ahte ieš čuoččut/čohkkát vuohkkasit.
Nábi galggat diktit iežas goikat ovdal go gárvvohat máná
Muite ahte hárjehallama bokte šaddá meaštáriin ja mánná liiko du ráhkislaš gieđaide
Njuoratmánná oaivečohkas juolgevuđđui
Buohcceviesus leat mánáiddivššodeaddjit, sealgeeatnit/jorttamorat dahje doaktárat geat sáhttet veahkehit du. Maŋŋel go leat ruoktot ollen de lea dearvvašvuođabuohccedivššár, suohkansealgeeadni/suohkanjorttamora ja fástadoavttir geat bearráigehččet máná ja du gii leat riegádahtten.
Mánás lea dávjá vilgeslagaš buoideláhka/buoiddegovččas dasttá maŋŋel go lea riegádan. Don oainnát vilgeslágaš buoidegokčasa mii lea báhcán buoidelágas mii várjala máná go lea mánágoađis. Don oainnát maid varrabázahasaid mat leat šaddan riegádeami vuolde.
Máná bealjit galget dušše olgobeale bassot. Ále basa máná bealljeráiggiid.
Njuorat mánát gasttihit dávjá. Dat ii mearkkaš nuorvvu dahje dávdda. Mánná gasttiha danin go lea ráidnemin daid baskkes njunneráiggiid.
Jus du mánná ii muossán de sáhtát máná veahkehit reavgut jus doalat máná iežat vuostá nu ahte máná oaivi lea du oalggi alde. Doarjjo máná čielggi ja oaivvi, ja njávkat sivvadit čielggi.
Muhtin mánát njahkahastet ollu ja dávjá čuvvot seamma "málle" go sii ledje eatniheakkas. Dát lea áibbas dábálaš, dat ii leat váralaš iige mánás leat dávdamearka. Doala máná ratti vuostá vuoi oažžu veaháš čižžemielkki. Dat sáhttá bissehit njahkahastima.
Trøska oidno dego vilges govččas máná njuokčama alde/dahje siskkobealde muođuid. Trøska lea dábálaš guoberinfekšuvdna njuoratmánáin mii iešalddis jávká ja eai leat eará dávdamearkkat go dat vilges govččas. Huma sealgeetniin/jorttamorain, dearvvašvuođadivššáriin dahje doaktáriin jus mánás lea ollu trøska – ja álot jus mánná ii sáhte/gáro borrat.
Trøska sáhttá njoammut čižžeoaivái ja daguhit ahte šaddá bávččas njamahit. Dat ii leat várálaš, muhto gáibida dikšuma dálkasiin mii váldá eret guopparinfekšuvnna. Jus oainnát mánás lea trøska ja dutnje lea bávččas njamahit, fertet mannat doaktára lusa oažžut dálkkodeami.
Máná gaccat leat dávjá guhkit ja bastilat, mii daguha ahte mánná gazzu iežas ámadajo. Máná gaccaid ii galgá čuohppat danin go lea bahá ahte čuohppá liikii gacca vuolde. Gaccat leat hui dipmat, ja gaccageažit leat dávjá sággasat??
Váldde várrogasat gaccageahčái ja geahča sáhtát go gaikut eret bihttá. Sáhtát maid coggat mánnái asehis bumbolullo fáhcaid dahje njuoratmáná suohkuid amas mánná ii gacco iežas.
Dat vuosttaš earán/baika lea čáhppat, maid daddjon «barnebek». Dat earán lea suohkat ja das ii leat hádja danin go máná čoalli lea áibbas ráinnas/steriila. Dađi mielde go mánná oažžu mielkki, šaddá čoalleflora nu movt galgá.
Moatti beaivvi geahčen molsu earán/baika ivnni čáhppadis ruksesruonán. Dasto čoaltuluvvá earán ja šaddá senepa ivnnát, ja dávjá hui njárbat go mielkebuvtta lea bures sajáiduvvon. Jus mánná oažžu eará mielki go eatni čižžemielki sáhttá njamaheapmi sajáiduvvot jođáneappot.
Rievdadeapmi mánágoađis gos biebmu bođii náhpečoale čađa, dassážii go mánná ieš borragoahtá lea stuoris. Mánná galgá oahppat borrat, suolbmungeaidnu galgá hárjánit váldit vuostá mielkki ja suolbmudit mielkki. Dat sáhttá daguhit unohisvuođa máná čoavjái daid álgo beivviid, ja dat ii mearkkaš vejolaš kolihka dahje dávdda.
4-7 beaivvi maŋŋel berrejit mánás lea 4-6 cissálihpara ja ja beaivválaččat earán/baika. Dat lea mearka ahte du mánná oažžu doarvái mielkki. Mánáin geat njammet čičči leat hárvvibut baikalihparat go dain mánáin geat álggos ožžot oastomielkki. Jus mánná lossu, de ii dárbbaš vuorastuvvat ahte mánná ii oaččo doarvái borramuša.
Oránša dahje rukses dielkkut lihparis daid álgo beivviid lea dábálaš maŋŋel riegádahttima. Dat lea urat (kalkavleiringer/kálkaluvvan) mat bohtet moninčalmmiin, ja dat lea dábálaš. Dađistaga go mielkebuvttadus boahtá johtui ja johttu máná monimaččat čađa lassána, de jávket urat mearkkat lihparis.
Føde-/barselavdelingen ligger i 6. etasje i høyblokka.
For at du skal føle deg trygg og kjent før du kommer, kan du gjerne se film med digital omvisning av føde- og barselavdelingen:
Vår besøkstid
Besøk mottas utenfor avdelingen etter avtale med mor. Vis hensyn og vent med å komme på besøk hvis du selv er syk. Du bør ikke besøke pasienter dersom du har infeksjonssymptomer fra luftveier eller mage/tarm.
Helsebussen er tilpasset pasienter og tilbyr god komfort, egne plasser for bårer og rullestol samt heis, handikaptoalett og helsepersonell.
Har du fått innkallingsbrev til sykehus kan du ringe Pasientreiser på telefon 915 05 515 for reservasjon av plass. Behandler kan også bestille plass direkte for reiser på medisinsk grunnlag.
Pasienter og besøkende kan parkere på sykehusets parkeringsplasser P1 (ved hovedinngangen) og P8 (ved legevakten). P8 er også beregnet på øyeblikkelig hjelp ved akuttmottak, begravelsesfølge og DPS. Det er i tillegg enkeltplasser på sørsiden av sykehuset, på parkeringsplassene P5 (ved DPS) og P7 (ved akuttmottaket). Avgiftstider er mandag til lørdag klokka 08.00-18.00. Betaling skjer forskuddsvis med kredittkort eller mynt, eller i parkeringsselskapets app. Parkering koster 27,90 kroner per time / 50,90 kroner for 2 timer / 108,90 kroner per døgn (med forbehold om endringer).
Blodgivere kan parkere gratis på egne reserverte plasser i forbindelse med blodgiving. Parkeringsplassene ligger på P1 (5 plasser) ved sykehusets hovedinngang. Gyldig parkeringsbevis fra Blodbanken må ligge godt synlig i frontruten.
Handikap-parkering finnes ved hovedinngangen og legevakta. HC-plassene er gratis for personer med gyldig HC-bevis liggende godt synlig i frontruten. Dersom ingen HC-plass er ledig, kan du parkere gratis på vanlig parkeringsplass mot at HC-bevis ligger godt synlig i frontruten.
Pårørende til akutt syke og døende pasienter, foreldre til barn som skal til dagbehandling og følgepersoner til fysisk/psykisk funksjonshemmede pasienter, kan henvende seg ved avdelingen de skal til for å få parkeringsbevis.
Hovedregelen for pasientreiser er du organiserer reisen selv og søker om refusjon av reiseutgifter i etterkant.
Trenger du tilrettelagt transport for å komme til behandling, kan du ha rett til å få en rekvirert reise.
På helsenorge.no kan du søke digitalt. Søknadsskjema på papir finner du enten på helsenorge.no eller hos din behandler.
Har du spørsmål, trenger du hjelp til utfylling av søknad eller bestilling av reise? Ring pasientreiser på telefon 915 05 515.
Du får dekket deler av dine utgifter ved behandling hos lege, på poliklinikken eller andre behandlingsinstitusjoner, men du må betale en egenandel.
Frikort for helsetjenester får du når du har betalt over et visst beløp i egenandeler.
Det er ulike egenandeler avhengig av type helsetjeneste. I enkelte tilfeller er pasienten fritatt fra å betale egenandel for den polikliniske helsehjelpen.
Du kan betale med bankkort eller kontanter ved de ulike poliklinikkene på sykehuset. Ta kontakt i skranken. Ved enkelte poliklinikker kan du betale for timen via mobil.
Det er tillatt å ta med blomster på sykehuset. Spør imidlertid alltid før du tar med blomster på en avdeling.
Vær oppmerksom på at en del reagerer allergisk på enkelte blomster og parfyme. Vi ber om at det tas hensyn til dette.
Alle som oppholder seg ved Sykehuset Innlandet sine behandlingssteder og lokaler skal vise forsiktighet når de tar bilder, film- eller lydopptak.
Vi gjør oppmerksom på følgende:
Respekter personvernet Ikke fotografer eller gjør opptak av pasienter, ansatte eller besøkende.
Respekter helsepersonellets arbeid Opptak kan være forstyrrende.
Gjør ikke opptak av samtaler Samtykke må alltid innhentes på forhånd.
Deling uten samtykke er ulovlig Brudd på personvernlovgivning og taushetsplikt er straffbart.
Det er tillatt å bruke mobiltelefon i sykehusets lokaler, men vi oppfordrer alle pasienter, pårørende og besøkende til å vise hensyn og unngå unødvendig støy.
Det ikke tillatt å ta med seg dyr inn i sykehuset av hensyn til smittevern og allergi. Forbudet gjelder ikke servicehunder. Dersom du har behov for å ta med deg servicehund, må du på forhånd ta kontakt med avdelingen.
Servering
Som pasient i Sykehuset Innlandet får du servert mat ved avdelingen du er innlagt.
Kantina ligger i 1. etasje, til venstre for Sentralhallen, og er åpen for besøkende og ansatte. Det serveres smørbrød, salater, kaker med mer. Varmmat fra 10.00.
Det er ansatt sykehusprester ved de fleste sykehusene. Der formidler de ansatte kontakt med prest ved behov. Sykehusprestene tilkalles via de ansatte på avdelingen hvor pasienten er innlagt.
For mange mennesker er religiøs tro og praksis en trygghetsfaktor og kilde til livskraft. I Sykehuset Innlandet respekteres alle religioner og livssyn. Prestetjenesten skal være med å legge til rette for religionsutøvelse på sykehuset og kan formidle kontakt med andre tros- og livssynssamfunn.
Sjelesorg
En stor del av sykehusprestens hverdag handler om sjelesorg, hvor samtalen er det viktigste redskap. Innholdet i sjelesorgsamtaler er ofte de eksistensielle og åndelige temaene som er forbundet med å være syk og motta behandling. Eksempel på dette er spørsmål om mening/meningsløshet, ansvar og skyld, døden, tro og livssyn, sorg, skam, ensomhet og håp.
Ritualer
Sykehusprestene kan også sørge for ulike typer religiøse ritualer på sykehuset. Det er ofte etterspurt i forbindelse med tapssituasjoner, for eksempel ved ulykker, brå spedbarnsdød eller dødsfall som følge av kreft.
Ritualene skapes ofte i nært samarbeid med pasienten og pårørende i den aktuelle situasjon. Herunder kommer også de kirkelige ritualer i form av forbønn, nattverd, dåp, skriftemål, båreandakter og annet.
Hjelp oss å hindre smitte. Som pasient eller besøkende på sykehuset må du følge gjeldende smittevernregler.
Sykdom og ulykker kan medføre praktiske og personlige problemer, som for den enkelte og pårørende kan være vanskelig å håndtere på egenhånd.
Som en del av Sykehuset Innlandets helhetlige pasientbehandling kan sosionomtjenesten gi hjelp, råd og veiledning til pasienter og pårørende som ønsker det.
Sosionomtjenesten kan bistå pasienter og deres pårørende slik at de bedre mestrer en krevende livssituasjon, som følge av sykdom eller skade.
Sosionomen kan:
Kartlegge hjelpebehov
Gi hjelp og veiledning i forhold til økonomi, bosituasjon, arbeid, studier, hjemmesituasjon og andre praktiske ting
Ta kontakt med hjelpeapparatet utenfor sykehuset, for eksempel Nav
Informere om rettigheter og hjelpeinstanser/-tiltak
Tilby hjelp og veiledning angående pasientreiser og andre refusjonsordninger
Ha støttesamtaler, gi råd og veiledning ved følelsesmessige reaksjoner og vanskelige tanker. Gjelder også pårørende.
Undervise i sosialfaglige spørsmål overfor helsepersonell, pasienter og pårørende
Det er pleiepersonalet som formidler kontakt med sosionom.
Helsetjenesten har et ansvar for å sikre god kommunikasjon mellom helsepersonell og pasienter med begrensede norskkunnskaper. Ved behov skal det bestilles kvalifisert tolk.
Helsebussen er tilpasset pasienter og tilbyr god komfort, egne plasser for bårer og rullestol samt heis, handikaptoalett og helsepersonell.
Har du fått innkallingsbrev til sykehus kan du ringe Pasientreiser på telefon 915 05 515 for reservasjon av plass. Behandler kan også bestille plass direkte for reiser på medisinsk grunnlag.
Pasienter og besøkende kan parkere på avgiftsbelagte plasser på sykehusets parkeringsplass. Avgiftstider er mandag til fredag klokka 09.00-17.00 og lørdag klokka 09.00-15.00. Betaling skjer forskuddsvis med kredittkort eller med mynt, eller i parkeringsselskapets app. Parkering koster 27,90 kroner per time / 50,90 for 2 timer / 108,90 kroner per døgn (med forbehold om endringer).
Blodgivere kan parkere gratis på egne reserverte plasser i forbindelse med blodgiving. Parkeringsplassene ligger ved inngangen til Blodbanken (inngang 10), innerste bakgård, på baksiden av skiltene. Gyldig parkeringsbevis fra Blodbanken må ligge godt synlig i frontruten.
Elbil-parkering finnes på sykehuset.
Handikap-parkering finnes ved hovedinngangen på sykehuset. HC-plassene er gratis for personer med gyldig HC-bevis liggende godt synlig i frontruten. Dersom ingen HC-plass er ledig, kan du parkere gratis på vanlig parkeringsplass mot at HC-bevis ligger godt synlig i frontruten.
Pårørende til akutt syke og døende pasienter, foreldre til barn som skal til dagbehandling og følgepersoner til fysisk/psykisk funksjonshemmede pasienter, kan henvende seg til avdelingen de skal til for å få parkeringsbevis.
Hovedregelen for pasientreiser er du organiserer reisen selv og søker om refusjon av reiseutgifter i etterkant.
Trenger du tilrettelagt transport for å komme til behandling, kan du ha rett til å få en rekvirert reise.
På helsenorge.no kan du søke digitalt. Søknadsskjema på papir finner du enten på helsenorge.no eller hos din behandler.
Har du spørsmål, trenger du hjelp til utfylling av søknad eller bestilling av reise? Ring pasientreiser på telefon 915 05 515.
Du får dekket deler av dine utgifter ved behandling hos lege, på poliklinikken eller andre behandlingsinstitusjoner, men du må betale en egenandel.
Frikort for helsetjenester får du når du har betalt over et visst beløp i egenandeler.
Det er ulike egenandeler avhengig av type helsetjeneste. I enkelte tilfeller er pasienten fritatt fra å betale egenandel for den polikliniske helsehjelpen.
Du kan betale med bankkort eller kontanter ved de ulike poliklinikkene på sykehuset. Ta kontakt i skranken. Ved enkelte poliklinikker kan du betale for timen via mobil.
Noen får allergiske reaksjoner av enkelte blomster. Det er derfor ikke tillatt med blomster på sykehuset.
Vær oppmerksom på at en del også reagerer allergisk på parfyme. Vi ber om at det tas hensyn til dette.
Alle som oppholder seg ved Sykehuset Innlandet sine behandlingssteder og lokaler skal vise forsiktighet når de tar bilder, film- eller lydopptak.
Vi gjør oppmerksom på følgende:
Respekter personvernet Ikke fotografer eller gjør opptak av pasienter, ansatte eller besøkende.
Respekter helsepersonellets arbeid Opptak kan være forstyrrende.
Gjør ikke opptak av samtaler Samtykke må alltid innhentes på forhånd.
Deling uten samtykke er ulovlig Brudd på personvernlovgivning og taushetsplikt er straffbart.
Det er tillatt å bruke mobiltelefon i sykehusets lokaler, men vi oppfordrer alle pasienter, pårørende og besøkende til å vise hensyn og unngå unødvendig støy.
Det ikke tillatt å ta med seg dyr inn i sykehuset av hensyn til smittevern og allergi. Forbudet gjelder ikke servicehunder. Dersom du har behov for å ta med deg servicehund, må du på forhånd ta kontakt med avdelingen.
Servering
Som pasient i Sykehuset Innlandet får du servert mat ved avdelingen du er innlagt.
Det er ansatt sykehusprester ved de fleste sykehusene. Der formidler de ansatte kontakt med prest ved behov. Sykehusprestene tilkalles via de ansatte på avdelingen hvor pasienten er innlagt.
For mange mennesker er religiøs tro og praksis en trygghetsfaktor og kilde til livskraft. I Sykehuset Innlandet respekteres alle religioner og livssyn. Prestetjenesten skal være med å legge til rette for religionsutøvelse på sykehuset og kan formidle kontakt med andre tros- og livssynssamfunn.
Sjelesorg
En stor del av sykehusprestens hverdag handler om sjelesorg, hvor samtalen er det viktigste redskap. Innholdet i sjelesorgsamtaler er ofte de eksistensielle og åndelige temaene som er forbundet med å være syk og motta behandling. Eksempel på dette er spørsmål om mening/meningsløshet, ansvar og skyld, døden, tro og livssyn, sorg, skam, ensomhet og håp.
Ritualer
Sykehusprestene kan også sørge for ulike typer religiøse ritualer på sykehuset. Det er ofte etterspurt i forbindelse med tapssituasjoner, for eksempel ved ulykker, brå spedbarnsdød eller dødsfall som følge av kreft.
Ritualene skapes ofte i nært samarbeid med pasienten og pårørende i den aktuelle situasjon. Herunder kommer også de kirkelige ritualer i form av forbønn, nattverd, dåp, skriftemål, båreandakter og annet.
Hjelp oss å hindre smitte. Som pasient eller besøkende på sykehuset må du følge gjeldende smittevernregler.
Det finnes fellesrom med TV ved alle avdelinger.
Sykdom og ulykker kan medføre praktiske og personlige problemer, som for den enkelte og pårørende kan være vanskelig å håndtere på egenhånd.
Som en del av Sykehuset Innlandets helhetlige pasientbehandling kan sosionomtjenesten gi hjelp, råd og veiledning til pasienter og pårørende som ønsker det.
Sosionomtjenesten kan bistå pasienter og deres pårørende slik at de bedre mestrer en krevende livssituasjon, som følge av sykdom eller skade.
Sosionomen kan:
Kartlegge hjelpebehov
Gi hjelp og veiledning i forhold til økonomi, bosituasjon, arbeid, studier, hjemmesituasjon og andre praktiske ting
Ta kontakt med hjelpeapparatet utenfor sykehuset, for eksempel Nav
Informere om rettigheter og hjelpeinstanser/-tiltak
Tilby hjelp og veiledning angående pasientreiser og andre refusjonsordninger
Ha støttesamtaler, gi råd og veiledning ved følelsesmessige reaksjoner og vanskelige tanker. Gjelder også pårørende.
Undervise i sosialfaglige spørsmål overfor helsepersonell, pasienter og pårørende
Det er pleiepersonalet som formidler kontakt med sosionom.
Helsetjenesten har et ansvar for å sikre god kommunikasjon mellom helsepersonell og pasienter med begrensede norskkunnskaper. Ved behov skal det bestilles kvalifisert tolk.
Fødestua ligger i underetasjen av sykehusbygningen.
For at du skal føle deg trygg og kjent før du kommer, kan du gjerne se film med digital omvisning av føde- og barselavdelingen:
Vår besøkstid
Besøk av foreldre og søsken etter avtale med avdelingen. Vis hensyn og vent med å komme på besøk hvis du selv er syk. Du bør ikke besøke pasienter dersom du har infeksjonssymptomer fra luftveier eller mage/tarm.
Helsebussen er tilpasset pasienter og tilbyr god komfort, egne plasser for bårer og rullestol samt heis, handikaptoalett og helsepersonell.
Har du fått innkallingsbrev til sykehus kan du ringe Pasientreiser på telefon 915 05 515 for reservasjon av plass. Behandler kan også bestille plass direkte for reiser på medisinsk grunnlag.
Pasienter og besøkende kan parkere gratis på sykehusets framside og foran brakkebygget på østsiden av sykehuset.
Blodgivere kan parkere gratis på egne reserverte plasser i forbindelse med blodgiving. Parkeringsplassene ligger foran brakkebygget på østsiden av sykehuset. Gyldig parkeringsbevis fra Blodbanken må ligge godt synlig i frontruten.
Elbil-parkering finnes foran brakkebygget på østsiden av sykehuset, som har fire ladestasjoner.
Handikap-parkering finnes nær inngangen til sykehuset. HC-plassene er gratis for personer med gyldig HC-bevis liggende godt synlig i frontruten. Dersom ingen HC-plass er ledig, kan du parkere gratis på vanlig parkeringsplass mot at HC-bevis ligger godt synlig i frontruten.
Hovedregelen for pasientreiser er du organiserer reisen selv og søker om refusjon av reiseutgifter i etterkant.
Trenger du tilrettelagt transport for å komme til behandling, kan du ha rett til å få en rekvirert reise.
På helsenorge.no kan du søke digitalt. Søknadsskjema på papir finner du enten på helsenorge.no eller hos din behandler.
Har du spørsmål, trenger du hjelp til utfylling av søknad eller bestilling av reise? Ring pasientreiser på telefon 915 05 515.
Sykehuset på Tynset har ikke eget apotek. Det finnes to apotek i Tynset sentrum.
Du får dekket deler av dine utgifter ved behandling hos lege, på poliklinikken eller andre behandlingsinstitusjoner, men du må betale en egenandel.
Frikort for helsetjenester får du når du har betalt over et visst beløp i egenandeler.
Det er ulike egenandeler avhengig av type helsetjeneste. I enkelte tilfeller er pasienten fritatt fra å betale egenandel for den polikliniske helsehjelpen.
Du kan betale med bankkort eller kontanter ved de ulike poliklinikkene på sykehuset. Ta kontakt i skranken. Ved enkelte poliklinikker kan du betale for timen via mobil.
Det er tillatt å ta med blomster på sykehuset. Spør imidlertid alltid før du tar med blomster på en avdeling.
Vær oppmerksom på at en del reagerer allergisk på enkelte blomster og parfyme. Vi ber om at det tas hensyn til dette.
Alle som oppholder seg ved Sykehuset Innlandet sine behandlingssteder og lokaler skal vise forsiktighet når de tar bilder, film- eller lydopptak.
Vi gjør oppmerksom på følgende:
Respekter personvernet Ikke fotografer eller gjør opptak av pasienter, ansatte eller besøkende.
Respekter helsepersonellets arbeid Opptak kan være forstyrrende.
Gjør ikke opptak av samtaler Samtykke må alltid innhentes på forhånd.
Deling uten samtykke er ulovlig Brudd på personvernlovgivning og taushetsplikt er straffbart.
Det er tillatt å bruke mobiltelefon i sykehusets lokaler, men vi oppfordrer alle pasienter, pårørende og besøkende til å vise hensyn og unngå unødvendig støy.
Det ikke tillatt å ta med seg dyr inn i sykehuset av hensyn til smittevern og allergi. Forbudet gjelder ikke servicehunder. Dersom du har behov for å ta med deg servicehund, må du på forhånd ta kontakt med avdelingen.
Servering
Som pasient i Sykehuset Innlandet får du servert mat ved avdelingen du er innlagt.
I sykehusets vestibyle finnes automater med diverse drikkevarer og et lite utvalg kioskvarer.
Det er ansatt sykehusprester ved de fleste sykehusene. Der formidler de ansatte kontakt med prest ved behov. Sykehusprestene tilkalles via de ansatte på avdelingen hvor pasienten er innlagt.
For mange mennesker er religiøs tro og praksis en trygghetsfaktor og kilde til livskraft. I Sykehuset Innlandet respekteres alle religioner og livssyn. Prestetjenesten skal være med å legge til rette for religionsutøvelse på sykehuset og kan formidle kontakt med andre tros- og livssynssamfunn.
Sjelesorg
En stor del av sykehusprestens hverdag handler om sjelesorg, hvor samtalen er det viktigste redskap. Innholdet i sjelesorgsamtaler er ofte de eksistensielle og åndelige temaene som er forbundet med å være syk og motta behandling. Eksempel på dette er spørsmål om mening/meningsløshet, ansvar og skyld, døden, tro og livssyn, sorg, skam, ensomhet og håp.
Ritualer
Sykehusprestene kan også sørge for ulike typer religiøse ritualer på sykehuset. Det er ofte etterspurt i forbindelse med tapssituasjoner, for eksempel ved ulykker, brå spedbarnsdød eller dødsfall som følge av kreft.
Ritualene skapes ofte i nært samarbeid med pasienten og pårørende i den aktuelle situasjon. Herunder kommer også de kirkelige ritualer i form av forbønn, nattverd, dåp, skriftemål, båreandakter og annet.
Hjelp oss å hindre smitte. Som pasient eller besøkende på sykehuset må du følge gjeldende smittevernregler.
Det finnes fellesrom med TV og bøker som kan brukes som møteplass for pasienter og pårørende.
Inneliggende pasienter kan velge seg ut kunst til sitt eget rom. Ta kontakt med personellet ved sengeposten eller utsmykningskomiteen ved sykehuset.
Sykdom og ulykker kan medføre praktiske og personlige problemer, som for den enkelte og pårørende kan være vanskelig å håndtere på egenhånd.
Som en del av Sykehuset Innlandets helhetlige pasientbehandling kan sosionomtjenesten gi hjelp, råd og veiledning til pasienter og pårørende som ønsker det.
Sosionomtjenesten kan bistå pasienter og deres pårørende slik at de bedre mestrer en krevende livssituasjon, som følge av sykdom eller skade.
Sosionomen kan:
Kartlegge hjelpebehov
Gi hjelp og veiledning i forhold til økonomi, bosituasjon, arbeid, studier, hjemmesituasjon og andre praktiske ting
Ta kontakt med hjelpeapparatet utenfor sykehuset, for eksempel Nav
Informere om rettigheter og hjelpeinstanser/-tiltak
Tilby hjelp og veiledning angående pasientreiser og andre refusjonsordninger
Ha støttesamtaler, gi råd og veiledning ved følelsesmessige reaksjoner og vanskelige tanker. Gjelder også pårørende.
Undervise i sosialfaglige spørsmål overfor helsepersonell, pasienter og pårørende
Det er pleiepersonalet som formidler kontakt med sosionom.
Helsetjenesten har et ansvar for å sikre god kommunikasjon mellom helsepersonell og pasienter med begrensede norskkunnskaper. Ved behov skal det bestilles kvalifisert tolk.
